VIL ROBOTTER FORANDRE DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED?

Kunstig intelligens er en gylden mulighed for at komme kønsstereotyper til livs og udvikle noget, der er helt anderledes. Men der lurer også farer, fordi udviklingen af kunstig intelligens og robotter foregår bag lukkede døre og styres af store penge. Det siger flere norske forskere, som beskæftiger sig med kunstig intelligens og køn, til Kilden.no.

12. januar 2024

Hvad har robotstemmen Siri til fælles med en gammel elpisker? Begge er designet som feminine, mener professor emeritus Merete Lie ved Norwegian University of Science and Technology, NTNU.

Den norske professor ser teknologi som en fastfrossen kultur, hvor normer og køn er kodet ind i maskineriet. Hun bruger den håndholdte elpisker som eksempel: ”Den er ren og hvid og kigger beskedent nedad.”

”En boremaskine, derimod, er formet som en pistol. Ydersiden er sort eller militærgrøn, og det signalerer maskulinitet. Man kan åbne boremaskinen og kigge ind i maskineriet. Det kan man ikke med piskeriset. Det er lukket og fortæller brugeren, at ’det her kommer ikke dig ved.’

Det samme gælder for meget af den nye teknologi, mener Lie.

Bag lukkede døre
”Et problem er, at meget af udviklingen foregår bag lukkede døre i store kommercielle virksomheder, og at der er enorme mængder penge involveret,” siger professoren, som påpeger, at de store virksomheder udvikler teknologi, der ’sælger’.

De udvikler produkter, som de tror, at folk vil have – nemlig søde, hjælpsomme robotter som Apples ’Siri’, og allerede her dukker kønsstereotyperne op, mener Lie.

”Man ender med disse feminine 'tjenende ånd'-stemmer,” siger hun og forklarer, at robotter i ældreplejen også typisk fremstilles som en tjenende ånd med forklæde på.

Kønsneutral
Spørgsmålet er, om robotterne kan udvikles, så de er kønsneutrale. Det er ifølge Merete Lie ikke helt ukompliceret:

”Det er måske et ideal, men det er svært. Vi er så vant til, at ting har et køn,” siger hun. Det er svært at udvikle teknologi, der udfordrer kønsstereotyperne, men der er dog eksempler:

”Der er robotten ’Paro’. En blød, hvid ’sæl’-robot, som er kønsneutral. Den bruges til at berolige demente patienter på plejehjem. Og ’Pepper’ – en japansk servicerobot. Den ligner måske en lille dreng, men den er ret kønsneutral. Den har store øjne og ser meget sød ud. Og så vinder man tillid,” siger Lie.

Ifølge professoren vil en kønsneutral stemme ikke lyde ret menneskelig og vil ikke vil blive særlig populær.

Robotstemmen ’Q’
Forsker i kunstig intelligens og robotteknologi Roger A. Søraa fra NTNU fortæller, at man er begyndt at eksperimentere med kønsneutrale robotstemmer. Et eksempel er robotstemmen ’Q’, som er udviklet i Danmark:

”Den er skabt på baggrund af stemmer fra mennesker, der identificerer sig som ikke-binære,” forklarer Søraa. Stemmen ligger mellem 145-175 Hz – og det er et sted mellem, hvad der er normalt for kvinder og for mænd. Q blev lanceret i 2019 i forbindelse med Copenhagen Pride, men er endnu ikke kommet på markedet.

En af grundene til, at der ikke er så mange kønsneutrale robotter, kan være, at de store tech-giganter har monopol på meget af teknologien. Det er ifølge Søraa svært at udvikle teknologi, der udfordrer kønsstereotyper.

På den måde kan det være mere økonomisk rentabelt at udvikle kønsstereotype robotter.

”Men disse kønsstereotyper er ikke neutrale, de er et udtryk for, hvordan vi ser på både køn og teknologi i samfundet i dag.”

Robotter i sundhedssektoren
I øjeblikket forskes der meget i menneskelignende robotter, også inden for sundhedssektoren.

”Men vi venter stadig på de store gennembrud,” siger Søraa. Flere robotter kan få konsekvenser – ikke kun for patienter og plejepersonale, men også for det kønsopdelte arbejdsmarked.

”Flere aktører i den norske velfærdsstat ser for sig en fremtid, hvor menneskelignende maskiner hjælper med at løse krævende opgaver som for eksempel manglen på social kontakt i plejesektoren,” siger antropolog og lektor i sundhedsvidenskab ved NTNU, Mads Solberg.

”Med fremskridtene inden for store sprogmodeller som ChatGPT ser fremtiden anderledes ud,” siger Solberg. Det store spørgsmål er, i hvor høj grad der vil ske et gennembrud i koblingen mellem sprogmodellerne og robottens fysiske tilstedeværelse i mødet med en bruger.

Ifølge flere norske forskere risikerer vi at fremstille robotter efter klassiske kønsstereotyper. Billedet her er skabt med kunstig intelligens.

”Hvis vi formår at integrere robotternes sensorer og motorik, så de er i stand til at interagere fysisk i et miljø, og give de kraftfulde sprogmodeller kapacitet til mundtlig tale, kan resultaterne blive meget interessante. Så vidt jeg har forstået, er der store aktører, der arbejder på det nu,” siger Solberg.

’Kolde’ hænder
Mads Solberg påpeger, at nutidens robotter har betydelige mangler. For eksempel har robotterne ikke den sproglige fingerspidskompetence, der kræves. Samtidig bryder de hurtigt sammen, og interaktionen med dem er stadig ikke særlig brugervenlig:

”Vi kan ikke acceptere teknologi, der løfter bedstemor sikkert op i sengen fire ud af fem gange.”

Ingvil Hellstrand er førsteamanuensis i tværfaglig kønsforskning ved Universitetet i Stavanger og en del af forskningsprojektet ’Caring Futures’, som undersøger, hvordan mennesker forholder sig til plejerobotter.

”Et gennemgående resultat er, at modsætningen mellem ’varme hænder’ på den ene side og ’kold teknologi’ på den anden er fremtrædende. I mit materiale handler meget af det om frygten for en upersonlig og kold fremtid, som ofte forbindes med den nye teknologi," siger hun.

Brugerinddragelse
Roger A. Søraa er enig i, at teknologi skal udvikles til alle:

”Det er vigtigt, at minoriteter i befolkningen også er med på den teknologiske rejse, både i udvikling og brug. Teknologiske løsninger er ofte designet til flertallet,” påpeger forskeren.

Ifølge Søraa kan det føre til diskrimination af marginaliserede grupper. Han er dog ikke pessimist:

”Vi har et stort råderum, når det gælder mangfoldighed i teknologiudviklingen.” Han mener blandt andet, at robotter kan være med til at udfordre kønsstereotyper.

”Vi behøver ikke at kategorisere dem som ’manderobotter’ og ’kvinderobotter’. Hvis nogle udviklere har en idé om, at det er sådan, det skal være, betyder det ikke, at det er sådan, det skal være. Teknologi kan altid være anderledes.”

Tanken om, at robotter kan repræsentere noget nyt i stedet for at efterligne etablerede kategorier, er ifølge Ingvil Hellstrand meget positiv. Hun skrev sin doktorafhandling om, hvordan science fiction-genren og robotter skubber til grænserne for køn, identitet og det, vi ser som typisk menneskeligt.

”Jeg har forsket i, hvordan robotter i science fiction kønnes og racialiseres, og hvordan sådanne markører også bidrager til stereotype fremstillinger og i værste fald til dehumanisering af dem, der ikke passer ind i normen for, hvad der er menneskeligt.”

Hun giver et eksempel:

”I science fiction-tv-serier som Battlestar Galactica og Äkta människor er robotter for eksempel legemliggjort som kvinder, der udsættes for grov seksualiseret vold, netop fordi de ikke ses som fuldt menneskelige.”

Mange mennesker ser stadig robotter som ’noget andet’
”Fra et afkoloniseringsperspektiv er repræsentationer af ’den anden’ i populærkulturen ofte tæt forbundet med det ikke-hvide og ikke-mandlige, og det gælder også for repræsentationen af robotter.

”Men i nyere science fiction, som for eksempel filmen After Yang, udfordres disse traditionelle kategorier. Det åbner for muligheden for at tænke over, at vi skal holde op med at sammenligne robotter med mennesker hele tiden, for robotter er også noget helt unikt, noget andet end mennesker,” slutter Ingvil Hellstrand.

Kilde: Kilden.no